pic
NTV kort fortalt
Julekalenderen handler om livet på TV stationen, NTV, før, under og efter den daglige udsendelse. Dagens historie tager hver dag udgangspunkt i en juletradition eller lokal historie, men formen på stykket gør, at dagsaktuelle emner kan flettes ind i handlingen. Dette er en historie for Århus og derfor opfordres alle til at komme med forslag til hvordan livet i de 24 dage op til jul skal forme sig for nisserne på NTV....
pic
Holdet bag
Ivar Gjørup - Forfatter og tegner. Bjørn Brinch - Dramaturg, skuespiller og instruktør. Hanne Trap Friis - Instruktør og drivkraften bag Teater freezeProductions. Kasper Egelund - produktionsleder, forestillingsleder og scenemester. Rune Borup - komponist, producer og musiker....
pic
Nojazz
Teaterforeningen Nojazz har eksisteret siden 1999, og er i sin nuværende form et produktionsselskab.  Nojazz har produceret for mange kulturaktører, senest Waves festivalen 2009 for Cantabile 2. Af tidligere producentopgaver kan nævnes: Turneforestillingen ”Lyset over Skagen” 2007, Junge Hunde festivalen 07-09 og Den 3. Tango på Svalegangen i Århus 2008. Udover NisseTVJulekalenderFjernsynsTeater har vi også gang i en anden egenproduktion - Snak Med Fremtiden, et integrations/undervisnings/teater-projekt i Århus, Herning og København, hvor klasser med mange tosprogede elever...
sep

15

Julekalenderteater
Skrevet af Nojazz

Sponsorer søges!

Nu har I muligheden for at blive associeret med den næste store, gode Århus historie. Julekalenderen er et enestående projekt der vil samle århusianerne på et centralt torv midt i juletravlheden.

Teaterforeningen Nojazz har taget den traditionelle tv-julekalender ud af fjernsynet og vil dagligt sende en unik open air Nisse TV live i Århus midtby hver dag i december 2011.

Det bliver 24 handlingsmættede afsnit med nisselige finurligheder og spas og fornøjelig underholdning både for børn og voksne.

Nojazz samarbejder med tegneren Ivar Gjørup der stod bag tegneserien Egoland i Politiken. Han får med sin mesterlige pen sine krøllede ideer ned på papiret og skaber et underfundigt univers af nisser, traditioner og aktuel samfundsdebat. Det bliver i sandhed en farverig cocktail der vil sætte dagsordenen for samtaleemner for både store og små i Århus i december 2011.

Julekalenderen er ikke ”bare” god underholdning. Med julekalenderen som fundament har Nojazz igennem opsøgende arbejde skabt et enestående samarbejde på tværs af kulturinstitutionerne i Århus. Hele 23 kulturinstitutioner støtter julekalenderen. Hver kulturinstitution vil sætte sit særegne fingeraftryk på et afsnit.

Nu er det tid til at virksomhederne giver en hånd med.

Med julekalenderen påbegynder Nojazz en tradition i Århus. Det vil blive en tilbagevendende begivenhed århusianerne vil samles om, snakke om og have en mening om. Eksponeringen af julekalenderen og aktiviteterne omkring den bliver markant med Århus Stiftstidende som mediesamarbejdspartner.

Hør her på siden oplæg til musikken skrevet af Rune Borup, der i år vandt P3 Guldprisen sammen med gruppen I got U on Tape.

Her kan du også læse det første afsnit af julekalenderen skrevet af Ivar Gjørup.

Julekalender midt på gaden i Århus

Visualisering af Julekalenderteater på BispetorvTeaterforeningen Nojazz vil tage julekalenderen og århusianerne ud af stuerne og sende open air nisse-TV live i Århus midtby. Nojazz opfordrer alle til at støtte op om projektet

Det bliver en live julekalender i 24 afsnit placeret på et centralt torv i Århus midtby, når NisseTVJulekalenderFjernsynsTeater løber af stablen i december næste år. Det skal være et unikt fælles projekt, der skal samle århusianerne. Teaterforeningen har sammen med tegneren Ivar Gjørup, der står bag tegneserien Egoland i Politiken, taget initiativ til at begynde et samarbejde i Århus, hvor kulturinstitutioner, virksomheder og interessegrupper ved fælles hjælp skal sætte byens julekalender op.

- Det er utrolig vigtigt, at dette bliver et unikt fælles projekt for århusianerne, så det bliver en tradition der fortæller, at nu er julen kommet til Århus, samt at det bliver noget man samles om, taler om og har en mening om, siger projektleder Bjørn Brinch fra teaterforeningen Nojazz.

Visionen for julekalenderen er at overføre fjernsynets julekalender til teatermediet og dermed skabe en unik Århus historie. Ønsket er, at påbegynde en tradition for at der hvert år frem til Kulturby 2017 skal være julekalenderteater i Århus i december måned frem til juleaften.

- Julekalenderen er designet til at favne så bredt som muligt. Der bliver visuelle indtryk for de mindste, en fortælling og musik til de lidt større og en underfundig leg med tv-mediet og et satirisk bid der taler til de voksne, fortæller Bjørn Brinch.

- Netop fordi intentionen med julekalenderen er at samle Århus opfordres lokale virksomheder, kulturinstitutioner, handelsdrivende og den almindelige århusianer til at støtte op omkring projektet. I samarbejde med lokale medier skal nisserne i julekalenderen gøres til en fælles begivenhed i børneinstitutioner, på skoler og på arbejdspladser.

- Det er vigtigt at så mange som muligt støtter op omkring projektet, dels for at det kan lade sig gøre, men i lige så høj grad for at gøre projektet til et fælles århusiansk projekt der hver dag op mod jul skal samle århusianerne, siger Bjørn Brinch og fortsætter:

- Projektet er en gadeteaterforestilling og er derfor uden entre, og derfor må vi tænke i alternativ finansiering. Her får vi brug for megen velvilje fra de lokale virksomheder og kulturinstitutioner, som vi meget gerne vil gøre til en del af projektet. Formålet er således ikke kun at samle byens borgere til forestillingerne, men også at involvere hele byen omkring tilblivelsen, slutter han.

Nojazz

Frederiks Allé 20b, DK-8000 Århus C, Denmark - +45 40 34 40 08 - postboks@nojazz.dk - Cvr: 27754325 - Konto: 7650-0002582711
© Copyright 2012 - NTV – Byens Julekalender 2010 | www.nojazz.dk