pic
NTV kort fortalt
Julekalenderen handler om livet på TV stationen, NTV, før, under og efter den daglige udsendelse. Dagens historie tager hver dag udgangspunkt i en juletradition eller lokal historie, men formen på stykket gør, at dagsaktuelle emner kan flettes ind i handlingen. Dette er en historie for Århus og derfor opfordres alle til at komme med forslag til hvordan livet i de 24 dage op til jul skal forme sig for nisserne på NTV....
pic
Holdet bag
Ivar Gjørup - Forfatter og tegner. Bjørn Brinch - Dramaturg, skuespiller og instruktør. Hanne Trap Friis - Instruktør og drivkraften bag Teater freezeProductions. Kasper Egelund - produktionsleder, forestillingsleder og scenemester. Rune Borup - komponist, producer og musiker....
pic
Nojazz
Teaterforeningen Nojazz har eksisteret siden 1999, og er i sin nuværende form et produktionsselskab.  Nojazz har produceret for mange kulturaktører, senest Waves festivalen 2009 for Cantabile 2. Af tidligere producentopgaver kan nævnes: Turneforestillingen ”Lyset over Skagen” 2007, Junge Hunde festivalen 07-09 og Den 3. Tango på Svalegangen i Århus 2008. Udover NisseTVJulekalenderFjernsynsTeater har vi også gang i en anden egenproduktion - Snak Med Fremtiden, et integrations/undervisnings/teater-projekt i Århus, Herning og København, hvor klasser med mange tosprogede elever...
dec

01

Holdet bag
Skrevet af Nojazz

Ivar Gjørup

Forfatter. Underviste i et kvart århundrede på Aarhus Katedralskole. Skrev og tegnede serien EGOLAND i et kvart århundrede; den sluttede pinsesøndag 2009 i dagbladet POLITIKEN. Der er udkommet 19 hæfter og bøger med striber fra serien. Har skrevet to skuespil for Børne- og Famileteatret FILUREN i Musikhuset. Har skrevet tekst og handling til en moderne kirkeopera med musik af John Frandsen. De to opførte også en H.C. Andersen-koncert i Oslo i 2005.
Har tidligere skrevet tekster for Nojazz. Var Smagsdommer for DR2 i 2006-7. Skriver og tegner børnebøger.

Bjørn Brinch

Uddannet dramaturg og har desuden, både i Nojazz regi og som freelancer, arbejdet som skuespiller, dramatiker, projektleder, konceptudvikler og instruktør. Bjørns seneste projekter er: Dramaturgisk assistance, Junge Hunde Festival 09, Bochum, projektleder på Wunderlands ”Sommerfugle-effekter”, en del af ILT09 samt projektleder, dramatiker, instruktør på Who the f@#k is Alice, musical i Tilst.

Hanne Trap Friis

Instruktør, er kernepersonen og drivkraften bag Teater freezeProductions. Hun er uddannet hos Teater Cantabile 2 hos Nullo Facchini og Rolf Heim, og har beskæftiget sig indgående med den skrevne dramatik, performanceteatret og danseteatret. Hanne har desuden efteruddannet sig på bl.a. Århus Universitet. Hanne har de senere år instrueret en række spændende, nyskabende og anderledes forestillinger.

Kasper Egelund

Produktionsleder. Senest på Den Internationale Teaterfestival Waves i Vordingborg. Desuden produktionschef på turnémusicalen Lyset over Skagen. Kasper arbejder desuden freelance som forestillingsleder, scenemester samt scenetekniker for bl.a. Silkeborg Musical. Han afholder jævnligt kurser i kulturadministration og projektledelse.

Rune Borup

Komponist, producer og musiker. Har arbejdet som pianist i utallige konstellationer og har ofte spillet på Jazzbar Bent J. Rune har opstartet lydstudiet FishCorp i København. Har som producer blandt andet arbejdet på Jakon Bro’s plade ”Sidetracked” som vandt pris for ”Årets Danske Crosscover udgivelse” og Årets Danske Jazzudgivelse” ved DMA-Jazz 2006 og som producer på I´ve got you on tape ”2”. Rune har medvirket i forskellige forestillinger sammen med Nojazz som musiker og komponist.

Kort om Teaterforeningen Nojazz

Teaterforeningen Nojazz har eksisteret siden 1999, og er i sin nuværende form et produktionsselskab.  Nojazz har produceret for mange kulturaktører, senest Waves festivalen 2009 for Cantabile 2. Af tidligere producentopgaver kan nævnes: Turneforestillingen ”Lyset over Skagen” 2007, Junge Hunde festivalen 07-09 og Den 3. Tango på Svalegangen i Århus 2008.

Udover NisseTVJulekalenderFjernsynsTeater har vi også gang i en anden egenproduktion – Snak Med Fremtiden, et integrations/undervisnings/teater-projekt i Århus, Herning og København, hvor klasser med mange tosprogede elever i 3.-5. klassetrin skriver tekster. Disse tekster bliver forelæg for en professionel turneforestilling i 2011 der gerne skal dække hele landet.

Nojazz

Frederiks Allé 20b, DK-8000 Århus C, Denmark - +45 40 34 40 08 - postboks@nojazz.dk - Cvr: 27754325 - Konto: 7650-0002582711
© Copyright 2012 - NTV – Byens Julekalender 2010 | www.nojazz.dk